Bō eller Rokushaku Bō (Stav eller 6fods-stav) - 棒

Træ-staven bliver kaldt Bō på japansk og Gùn på kinesisk (Det okinawanske ord Kon/Kun stammer herfra). Selvom en Bō er et meget simpelt udformet våben, er der ingen tvivl om at det betragtes som det vigtigste og vanskeligste våben at beherske.

I dag er standard målene for en Bō typisk 182cm i længden og cirka 2,5 cm i diameter. Derudover bliver de ofte produceret i rødeg. Før i tiden og stadig i nogen dojo i dag trænes der dog med variationer i både længde, diameter og trætype.

I Yamane-ryū benyttes primært Bō af trætypen waxwood som er en let trætype der er særdeles fleksibel og egner sig dermed godt til de cirkulære teknikker, sving og slag, der trænes. Standard længden er som skrevet herover 182 cm (Roku = 6 , Shaku = måleenhed der svar til ca 30cm) men vi anbefaler at man tilpasser sin Bō til den enkelte udøver da det er vores overbevisning at et personligt tilpasset våben altid vil være at foretrække.

Bo-Kata: Shuji No Kon, Sakugawa No Kon, Shirotaru No Kon, Yonegawa No Kon, Chinen Shikiyanaka No Kon, Koryu No Kon, Tokumine no Kon

Sai - 釵

Sai er et våben som oftest bruges i par og tidligere måske 3 med en siddende i bæltet, som kunne benyttes til at kaste efter modstanderen. Man ved ikke med sikkerhed hvor dette våben stammer fra, men stort set samme type våben er blevet benyttet i Kina, Vietnam, Thailand og andre asiatiske lande. Sai kendetegnes ved sine 2 parer-spidser kaldet Yoku og en længere spids i midten kaldet monouchi.

Sai blev lige som de andre våben oprindeligt benyttet af folk fra Pechin klassen. Nogen historikere mener dog at Chikusaji, der fungerede som datidens politi og ikke var af Pechin klassen, udviklede brugen af Sai og samtidig var dem, der benyttede Sai.

Sai benyttes som et slag, og stikvåben og deres Yoku til at "fange" modstanderens eventuelle våben. Sai bliver beskrevet som et våben, der var effektivt til at holde større folkemængder tilbage.

Sai-Kata: Koryu No Sai

Kama - 鎌

Kama er et af de få våben hvor man tydeligt kan se at det er et værktøj, og et værktøj som fortsat benyttes i flere asiatiske lande. Kama er et segl som bruges til at skære hvede, ris og sukkerrør der dyrkes mange steder på Okinawa. Grundet dets skarpe klinger kan Kama naturligvis bruges som et våben.

Typisk bliver der trænet med en kama i hver hånd. Brugen af to kama samtidig bliver kaldt nicho gama.

Metal var i datidens Okinawa en mangelvare og dyrt at anskaffe sig. Modsat sai var kama et nødvendigt værktøj for mange beboere på Okinawa og var derfor et udbredt værktøj/våben blandt den almindelig befolkning. 

Kama-Kata: Koryu No Nicho-Gama

Tonfa - トンファー

Tonfa er et trævåben, som man mener, er blevet udviklet efter inspiration fra håndtag på datidens håndbetjente møllesten. Andre mener inspirationen kommer fra et håndtag fra hæve/sænke mekanismen til en brønd.

Dog findes lignende våben også i kinesisk kampkunst, og der er stor mulighed for, at okinawanerne har fået våbnet herfra og tilpasset det. 

Tonfa kan i sin udformning minde om politiets baton/pr24. Ligesom Sai og Kama benyttes Tonfa i par, og brugen af disse våben kendetegnes ved sving, som gøres mulig ved hjælp af håndtagene.

Våbnet bruges også til stød og er særlig kendt for at være et effektivt våben at blokere med, da det kan dække udøverens underarm. 

Tonfa-Kata: Yaraguwa No Tonfa

Hanshi Patrick McCarthy træner Bo-jutsu ved
Shuri Castle

Et sæt klassiske Sai

Sai blev også benyttet i det gamle Kina. Her ses to personer som har tilbageholdt en mand. Bemærk at de stående bærer Sai

Nicho Gama ved Zakimi Castle Okinawa

Jim Sindt Sensei i en bevægelse fra Tonfa kata

Tekkō - 鉄甲

Tekkō kan bedst beskrives som en slags knojern. I dag benyttes flere forskellige versioner, og på billedet til højre kan man se to typer. En type er lavet af træ, og den anden mere traditionelt, lavet af metal (hestesko). 

Som tidligere beskrevet var metal dyrt i datidens Okinawa, og i følge nogle historikere kunne man ikke bare erhverve sig metal. Det skyldes, at man ikke ville have, at en borgerlig person kunne udvikle noget, der kunne benyttes som våben. Men metal til hestesko kunne erhverves forholdsvis let.

Dette våben bruges til slag, stød, blokering og gribende teknikker. 

Tekkō-Kata: Maezato Tekkō

Nunchaku - 双節棍

Et våben som ikke kræver den store introduktion, er Nunchaku. Dette våben blev kendt i vesten særligt efter film fra 70'erne med Bruce Lee. Men oprindeligt at dette våben fra Okinawa.

Det menes at dette våben er udviklet ud fra en plejl, et værktøj som vi også kender i denne del af verden, der bruges til aftærksning. En anden teori er at det er en del  fra heste-hovedtøj kaldet Muge. 

Våbnet består af to træstykker som oftest er runde eller oktagonale sat sammen med reb/snor. Brugen af Nunchaku kendetegnes ved hurtige sving og slag.

Nunchaku-kata: Koryu No Nunchaku

Eku - 櫂

Eku, Ieku, eller Eiku. Dette er en Okinawansk åre som fortsat bruges i dag i forbindelse med årlige dragonboat-race. Teknikkerne med Eku er meget lig teknikkerne med Bō, men en af de signifikante teknikker er sunakake, suna oversættes til sand, kake oversættes til krog, hvor man "kaster" sand i modstanderens ansigt ofte efterfulgt af en form for angreb.

Eku-kata: Tsuken Sunakake No Eku

Tinbē & Rochin - テインベ一/ ロチン

Tinbe-Rochin består af et skjold og et kort spyd og er et af de mindre kendte  Okinawanske våben. Skjoldet var oprindeligt lavet af flettede ranker, metal eller nok det mest kendte, skildpaddeskjold.

Okinawas primære mad ressource var havet, og fiskeri var derfor et af de vigtigste erhverv på øen. Derfor var skildpaddeskjoldet let at skaffe.

Tinbe-kata: Koryu No Tinbe

To forskellige versioner af Tekko. Venstre er en moderne version designet af Sensei Dan Antonsen og højre er klassiske Tekkō lavet af hestesko

Koryu No Nunchaku

Ante Brännbacka Sensei med Eku og Jim Sindt Sensei med Tinbe & Rochin, på Hama Higa Jima